onsdag den 27. december 2017

En ny blog ser dagens lys :-)

Der er åbenbart noget med mig og så blogs :-) Jeg synes de er super hyggelige at lave, omend de også tager lidt tid at vedligeholde.
Men, ideen til denne blog har jeg gået og puslet med længe. På min blog indskoling.blogspot.dk har primært ideer til materialer i kopiform, men IT bliver også en større og større del af indskolingen. Og der findes simpelthen så mange muligheder! Ofte ser jeg folk der spørger til gode forslag til apps og programmer, og jeg savner et sted, hvor man kan finde sådan nogle, så hvorfor ikke selv gå i gang og forsøge at samle de mange gode ideer, som andre har delt gennem tiden. Dernæst kunne jeg godt tænke mig at lege lidt med programmet Book Creator og dele lidt forskellige bøger, men jeg vil gerne holde dem for sig selv og ikke på min indskolingsblog, og ja, så lå det jo lige for at lave en ny blog.
Så velkommen til "It i indskolingen"!

Bloggen er fortsat i opstartsfasen, så endnu er det eneste der har sneget sig her ind 3 filer der kan bruges efter nytår - f.eks. skrive om juleferien, som I kan se her nedenfor. Filerne finder I selvfølgelig på fanen "Jul og nytår".
Hvis du ikke kender Book Creator så godt, eller har brug for at vide, hvordan du få filen ud til dine elever, ja så kig forbi "Åbn en fil i Book Creator", hvor du forhåbentlig får svar på det hele - og ellers, så lav endelig en kommentar og spørg løs! :-)
Godt nytår!